Fiske-nøglering
Lav din egen fisk i cernit-ler og brug den som nøglering.
Du skal bruge
- Cernit-ler i forskellige farver.
- En træpind eller en stor tændstik.
- Bageplade med bagepapir på.
- En ovn.
- En løs nøglering uden pynt.
Sådan gør du
- Vælg noget cernit-ler i de farver, som du bedst kan lide.
- Form en fisk – brug gerne mange farver. Det ser flottest ud.
- Fisken må ikke være for stor. Højst så lang som din pegefinger.
- Fiskens hale SKAL være helt flad. Brug dine fingre til at trykke den flad.
- Når fisken er færdig, kan du få en voksen til at hjælpe dig med at lave et hul i halen med en træpind.
- Bag fisken i ovnen efter anvisningen på pakken med cernit-ler.
- Når fisken er blevet kold, kan du sætte en nøglering igennem hullet i halen.
Af Linda Ishøj Frederiksen, 04. august 2009
|
Fiske-nøglering
Lav din egen fisk i cernit-ler og brug den som nøglering.










