Jul

Til jul fejrer kristne, at Jesus blev født.

Engang var julen en fest, hvor vikingerne fejrede lyset. Hele vinteren havde det været mørkt. Nu kunne man se, at lyset kom igen. Derfor holdt man en fest.

Senere blev vikingerne kristne. Så fejrede man i stedet for, at Jesus blev født. Men man blev ved med at kalde det jul.

Tiden før jul

Før jul holder man advent. Advent begynder fire søndage før jul. I advent gør kristne klar til at fejre Jesus' fødselsdag. Mange har en adventskrans med fire lys. I kransen er der et lys for hver søndag.

Mange har også kalenderlys og julekalender. Så kan man tælle dagene til jul.

Mange danskere har et juletræ i stuen.

Jesus' fødselsdag

Kristne tror, at Jesus har fødselsdag 25. december. I Danmark holder man julefest aftenen før.

24. december går mange kristne i kirke. Så læser præsten højt fra Bibelen. I kirken synger man også salmer, om dengang Jesus blev født.

Juleaften

Juleaften spiser man meget mad. Bagefter danser man om juletræet og synger julesange. Til sidst åbner man gaver.

Af Lotte Stubkjær Djursner, 30. juni 2009

Aktiviteter Læs mere Litteraturliste

Quiz

Spiselig julepynt
I Danmark pynter vi med forskellige ting til jul. Det kan være nisser, engle, stjerner, hjerter og lys. Man kan også lave julepynt, der kan spises. (1.-3. klasse).

"Dejlig er den himmel blå"
Syng salmen "Dejlig er den himmel blå", der handler om den nat hvor Jesus blev født. (1.-3. klasse).