Moses i kurven

Statue af Egyptens farao.

I Egypten var der engang en ond farao. Det var en slags konge. Farao kunne ikke lide israelitterne. De var et fremmed folk. Han gjorde dem til sine slaver.

"Dræb israelitterne"

En dag sagde Farao: "Hvis en israelit føder en dreng, skal han slås ihjel."

Men så var der en israelitisk kvinde, der fødte en dreng. Hun var bange for, at kongen ville slå ham ihjel. Derfor lagde hun den lille dreng i en sivkurv og satte den i floden.

Faraos datter fandt Moses i kurven.

Faraos datter

Barnet begyndte at græde. Faraos datter hørte det og tog barnet op i sine arme. "Du er en sød dreng. Du skal hedde Moses," sagde hun.

Men hun kunne ikke give Moses mælk. Heldigvis mødte hun Moses mor. Hun havde mælk til ham. "Pas på ham indtil han bliver stor," sagde prinsessen til Moses' mor.

Moren var glad for at se sin dreng igen. Da Moses blev stor, flyttede han hen til prinsessen. Hun boede på et stort slot. Ingen vidste, at Moses var en israelitisk dreng.

Af Bo Nygaard Larsen, 04. juni 2009

Aktiviteter Læs mere Litteraturliste

Quiz

Moses i kurven
Tegn et billede af Moses i kurven, der bliver fundet af faraos datter. (1.-3. klasse).