Find fårene
Da et af mandens får blev væk, ledte han efter det.
Fra Mausoleum Galla Placidia i Ravenna. The Yorck Project. Wikimedia Commons.
Leg en leg, hvor I skal finde en masse får, der er blevet væk.
I skal bruge
- Vat eller papir.
- Evt. sakse.
Sådan gør I
- Lav en masse små vattotter. Hver vattot er et ”får”.
- Der skal være halvt så mange vattotter, som I er børn i klassen. Hvis I ikke har vat, kan I klippe små papirlapper i stedet for.
- Del klassen op i to hold. Der skal være lige mange børn på hvert hold. Hvis der bliver et barn mere på det ene hold end på det andet, må jeres lærer gå med på det mindste hold.
- Det ene hold går uden for døren, mens det andet hold gemmer sine får.
- Hvert barn skal kun gemme ét får.
- Fårene kan gemmes alle steder i klassen, men der skal være en lille smule af vattet synligt på hvert får.
- Pas på ikke at gemme fårene i lamper eller i andet, der bruger strøm. Det kan være farligt.
- Når fårene er gemt, må det første hold komme ind igen. Nu skal de lede efter fårene.
- Børnene på det hold, der gemte fårene, skal holde øje. De skal se, om det får, de selv gemte, bliver fundet. Men de skal også passe på ikke at stirre på stedet, hvor det ligger. For så kan det andet hold se, hvor fåret er gemt.
- Hvert barn på holdet, der leder efter fårene, må kun finde ét får. Når man har fundet et får, skal man holde op med at lede. Ellers er det ikke alle, der får lov at finde et får.
- Når alle får er fundet, bytter holdene, og det andet hold går udenfor. Nu skal det første hold gemme fårene.
Af Jens Jødal, 14. august 2009
|
Find fårene
Leg en leg, hvor I skal finde en masse får, der er blevet væk.










