Et får er væk

En mand havde 100 får.

Jesus fortalte tit historier. Han ville sige noget med dem. De bliver kaldt for ”lignelser”, fordi de skulle ligne noget andet.

Jesus' historie

Jesus fortalte om en mand, der havde 100 får. De gik rundt i bjergene.

Manden talte tit sine får. Men en dag manglede der et får. Manden kunne sådan set være ligeglad. Han havde stadig de 99 andre får.

Men manden var ikke ligeglad, fortalte Jesus.

Manden ledte

Manden lod de 99 får blive i bjergene. Han gik ud for at lede efter det sidste får.

Fåret var helt væk. Men manden blev ved og ved med at lede.

Manden blev meget glad, da han fandt sit får igen.

Fundet igen

Til sidst fandt manden fåret. Han blev meget glad. Manden bar fåret hjem til de andre får.

Da manden kom hjem, gik han rundt til sine venner og naboer. ”Jeg fandt det får, jeg havde mistet!” sagde manden.

Manden glædede sig meget over det får, han havde fundet igen.

Af Jens Jødal, 14. august 2009

Aktiviteter Læs mere Litteraturliste

Quiz

Find fårene
Leg en leg, hvor I skal finde en masse får, der er blevet væk. (1.-3. klasse).